Highlights fra DIKU Alumnedagen 2017 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2017 > Highlights fra DIKU Al...

11. oktober 2017

Highlights fra DIKU Alumnedagen 2017

DIKU Alumnedag

Årets DIKU Alumnedag bød på talks, debat om data science og privacy, DIKUrevyintro og ikke mindst: Glædeligt gensyn med tidligere DIKU-medstuderende og kolleger.

Hele seancen blev streamet live på film, som nu kan genses med slides. Klik på billedet nedenfor for at se filmen.

Fra venstre: Fritz Henglein, Rikke Hvilshøj, Martin Lillholm, Sune Darkner og Hanne Breddam. Klik på billedet for at se filmen fra alumnedagen

Ca 125 alumner havde tilmeldt sig årets DIKU alumnedag, som efterhånden er blevet en fast institution i DIKUs årscyklus af events. Der blev denne gang disket op med nyt om DIKUs status i samfundet ved institutleder Mads Nielsen, givet smagsprøver på aktuelle forskningsprojekter og -startupprojekter og fortalt gode historier om at være ph.d.-studerende og taget fat på nogle samfundsperspektiver på den forskning, der udføres på instituttet.

Debatten høstede mange pointer og spørgsmål fra salen

DIKU-alumner er både spørgelystne og involverende, og dette års debat-session var ingen undtagelse. Med direktør for Dansk IT Rikke Hvilshøj, iværksætter Hanne Breddam/BusinessMinds, viceinstitutleder for undervisning Martin Lillholm og lektor Sune Darkner, begge DIKU, på debatpodiet og en veloplagt Fritz Henglein som debatmoderator kunne tilhørerne pingponge med debattørerne om, hvad der er best practice, morgendagens muligheder og trusler inden for data science, og hvad man stiller op med en masse forskningsdata, som principielt er lige så personlige som fingeraftryk og derfor omfattet af privacy, men som morgendagens samfund vil kunne profitere af.

Den lidt alvorstunge samfundsdebat blev afløst af et gensyn med årets DIKUrevyintrofilm, 'Matricen', der traditionen tro udspiller sig et sted i Universitetsparken med enkelte mere eller mindre genkendelige ansigter fra undervisermiljøet.

Se fotos fra alumnedagen

Velkommen og intro ved Fritz Henglein og Inge Hviid Jensen

Institutleder Mads Nielsen fortæller om DIKU lige nu

 

Lektor Martin Elsman om HIPERFIT-projektet

Professor Mikkel Thorup om det nye BARC Algoritmecenter

Lektor Sune Darkner om billedbehandling/data science i hjerneforskning

PhD og iværksætter Mathias Bæk Tejs Knudsen om startup'enSupWiz
 Erhvervs-PhD-stud. Niels Dalum Hansen om mediers indflydelse på vaccinedækning

Erhvervs-PhD-stud. Karim Jabbar om at formidle Blockchain

 

DIKU-alumne og iværksætter Hanne Breddam om etableringen af BusinessMinds

Debatpanelet om perspektiver på Data Science: Fra venstre Rikke Hvilshøj/Dansk IT,
Martin Lillholm Viceinstitutleder for Undervisning på DIKU,
Lektor Sune Darkner og iværksætter Hanne Breddam/BusinessMinds

Rikke Hvilshøj præsenterer Dansk IT's visioner for data science's indtog i samfundet
DIKUs viceinstitutleder for undervisning Martin Lillholm om specialiseringen i data science

Lektor Sune Darkner om forsknings-mæssige dilemmaer/data privacy
 Hanne Breddam/Business Minds om pros and cons i anvendelsen af big data

Fra receptionen